Blog: Livet leves i kontraster

Livet leves i kontraster. Vi vil opleve balance, når både de mørke og lyse sider har plads i os. Det er en kunst og de mørke sider vil nage, bide og ofte teste, men vi lærer, at det også er en del af livet. Vi skal tilgive os selv og acceptere, at sådan er vi også. Læs Heidi Skodborgs blog her …

Mandag d. 9. februar 2015 - af Heidi Skodborg, foto: All Over og privat

Placeret i mørket og som altid spændt. Foran mig en smuk scene på Aalborg Teater indhyllet i røde farver, sort gulv, nøgne mannequiner, guldspejle og scenen var så at sige sat. Inde i mig ingen forventninger, blot nysgerrigheden på oplevelsen, hvad stykket ville give mig og visheden om, at kulturelle oplevelser, såsom musik og andet lignende, altid rammer mig.

Jeg er nem at begejstre og elsker at lade mig rive med og ikke mindst efterfølgende gå med en tanke, som jeg dyrker, nærstuderer og fornemmer. Det skete igen. Opsætningen "Misantropen" skabte det spejl for mig … Spejlet ud til min hverdag og ud til virkeligheden i dagens Danmark.

OM HEIDI SKODBORG

Grafiker/marketingkoordinator/Ayurveda Massør/Inspirationskilde på Heidiskodborg.dk
Blogger om passionen og livet

Kvinde i slut 30'erne. Optimist by heart. Livsnyder. Blogger om det hele, fra Aalborg City, hvor jeg bor i min dejlige lejlighed. Min rygsæk er fyldt - Fyldt med alt fra livets fantastiske øjeblikke, til det at mærke livet sådan helt rigtigt ind i det inderste - Alt sammen noget, der har gjort mig til den jeg er.

Er forfaldende til lækker kaffe. Har en svaghed for mænd med briller og flotte levende øjne. Er udadvendt og meget snakkesalig. Er ikke ret god til at sige farvel. Lader bedst op sammen med mennesker, jeg holder af. Taler tit, før jeg tænker. Trækker ind imellem stikket helt, finder et hjørne og lader tankerne få frit spil. Har en bred viden / interesse og er altid på jagt efter endnu mere. Er en entusiastisk, sprudlende og til tider lidt-for-glad-kvinde til mine omgivelser.

Er pokkers nysgerrig på livet, kan slet ikke få nok. Min søgen efter eventyr bringer mig på mange fantastiske rejser i livet - Både rent fysisk, men også mentalt - En rejse ind i mig selv. Jeg drages af inspirerende mennesker og mennesker, der kan giv mig noget i livet. Jeg har hang til farver, livsglæde, mennesker med kant, selvforkælelser og så har jeg en stor nysgerrighed på det feminine / at give slip som kvinde og genfinde samme.

Øver mig hver dag i at mærke mig selv, ikke at frygte, finde ind til mig selv og nyder vejen - Også de dage, hvor jeg er den, der går forrest. Spørger ofte mig selv: Er det et problem om 5 år? Hvis ikke, så brug ikke tiden på det. Er du her overhovedet om 5 år? Minder mig om lige netop det, jeg har lovet mig selv: At nyde og leve livet, mens jeg kan.

Alt det her og meget mere, har jeg på hjertet. Kan jeg plante en lille ny tanke, kan jeg få dig til at se lidt anderledes på livet og kan jeg gøre dig glad - Jeg håber, mine ord er inspirerende og givende ...

"There is a crack in everything, that's how the light gets in ..." (Leonard Cohen)





Som jeg ser den. Kvinde, slut 30'erne og efter år igennem en rivende og til stadig voksende udvikling.

Tilbage til stykket og universet, som giver en fornemmelse af erotik med de røde farver, guldspejle og ikke mindst, da hovedpersonen Célimène træder ind på scenen. Kort fortalt om stykket: Alceste hader alt hykleriet og kræver absolut ærlighed af sig selv og andre. Det giver ham en del problemer - især med kærligheden. Desværre har han forelsket sig i den smukke Célimène, som besidder alle de manipulerende egenskaber, han ikke kan udstå. Hun er attraktiv, flirtende og drager mændende til sig.


>> Stop de negative tanker og tænk positivt. Køb lydbogen her


Der er mange temaer i stykket og jeg smiler flere gange ved tanken, at et gammelt stykke kan passe så enestående til nutiden. Jeg leder tankerne på det "tema", der runger mange steder med stærke, dominerende kvinde, der sætter sig fri. Jeg får også tankerne hen på de mange udfordringer med parforhold og utroskab.

Tankerne om fremtidens forhold - om vi er til monogami? Hvordan takler vi anderledes sammensætninger, hvad er egentlig vores værdier og hvorfor dette behov for løsrivelse og derefter igen behovet for at finde den eneste inde. Og til tider erfarer, at det hele er kvælende og vi igen higer efter frihed. Så er der egoismen og mangel på medmenneskelighed, mangel på forståelse og rummelighed for folk og endnu flere tanke, der fint flyder rundt, mens skuespillerne elegant og meget indlevende spiller rollerne.

Der er mange tabuer og der er sider af mennesker, som vi sikkert i salen på skift både frastødes og tiltrækkes af. Og det er her jeg synes det bliver interessent, hvis man tør gå dybere i de tanker. At turde gå ind i de sider af sig selv, som er skræmmende og en tilstand vi ikke drages af, men som alligevel er så vigtige at omfavne. Vores skygger. De sider, vi ikke kan acceptere hos os selv og derfor ikke kan acceptere hos andre.

>> Sæt dig selv fri! Download Pernille Melsteds skyggekursus her. Det koster 595 kr.


Et eksempel her på er, hvis man ikke forstå et menneske som er nærig, grådig eller man har svært ved de alt for empatiske eller de powerfulde. Eller der er følelserne ingen af os ønsker at stå ved - jalousi. Skyggesiderne er dannet tidligere i vores liv og vi evner at have dem i de skjulte og der ligger de fint i stilhed og styrer vores måder at handle op, hvad vi bør gøre og hvad vi evner. De styrer vores følelser og hvordan vi tænker.

Jeg måtte selv stå ansigt til ansigt med mange af mine skygger. Og det kom på en gang. Energien jeg havde holdt nede sprang pludselig frem. Mine værste sider kom frem, saboterede det hele og efterlod mig forvirret. Jeg havde formået at fortrænge alle de sider af mig selv. Sider som jeg ikke kunne rumme. Flere af dem stammede fra min tid som overvægt. Jeg havde ubevidst pakket det hele væk. Så det, at aben flytter med, om det er ved vægttab, skilsmisse eller andet, må jeg erkende er rigtigt. Jeg måtte ned og se, hvor det kom fra og hvad der lige skete der. Og sikke en forløsning. At kunne tage nogle af de ord i min mund, som jeg slet ikke kunne rumme.

Jeg oplever i relationer, at jeg spejler mig og i et forhold med et andet menneske, er der, at jeg bedst ser mig selv. Når jeg har skudt på en relationen og sat ord som kontrollerende, ligeglad, egoistisk eller omklamrende har alt peget tilbage på mig selv. Og her starter forvandlingen. At stå i mig selv, omfarvne det hele også alt det grimme og frastødende giver en kæmpe ro og tilfredshed og i sidste ende også et langt bedre forhold til relationen.

>> Lev dit liv fra hjertet! Køb Stinemaria Mollies onlinekursus her


Livet leves i kontraster. Vi vil opleve balance, når både de mørke og lyse sider har plads i os. Og opleve en harmoni. Det er en kunst og de mørke sider vil nage, bide og ofte teste, men vi lærer og erfarer, at det også er en del af livet. Vi skal tilgive os selv og acceptere, at sådan er vi også.

Jeg fik en gave, en indsigt i årsagen og har efterfølgende skabt varig holdningsændring til livet, genvundet fodfæste og ikke mindst taget styringen i livet og skaber, udvikler og nyder igen. Jeg ser relationer med helt nye øjne. Jeg snublede, lærte, børstede af og kom stærkere igen. Tør vi gå ind i årsagerne, selvom det på tidspunktet ser uoverskuelige ud, er gaven stor og det kan mærkes i hvert et hjørne af livskvaliteten.

Rollerne i stykket skabte tanker og nye kom til i teatermørket. Skuespillerne leverede og egenskaberne stod tydeligt. Kampen, længslen uden at stoppe op og mærke. Det vi gør bedst og jeg også mener vi skal gøre - vi skal ikke dyrke, men imødekomme, når det titter frem. Det er blot så overraskende, når vi snubler, hvor vi mindst venter det - men endnu større er sejren, når vi står tilbage - Langt stærkere og ikke mindst rigere.

Betaget af livet, betaget af mennesker. Betaget af teateroplevelsen. Jeg så et teaterstykker og fik noget med hjem, sidemanden fik helt sikkert en anden. Det er det fantastiske ved skuespil, kunst og musik. Kom afsted og oplev!


Artiklen indeholder affiliate links





Læs alt om