BLOG: Min vej ud af komfortzonen

Det trygge er som oftest grunden til, at vi aldrig kommer i gang nyt. Nogle får et mindre adrenalinsus af at bevæge sig ud af deres komfortzone. Jeg føler, det er skræmmende og grænseoverskridende hver eneste gang. Men jeg har aldrig bevæget mig ud og fortrudt det… Læs Dittemarias blog!

Tirsdag d. 16. december 2014 - af Dittemaria Søndergaard, foto: All Over og privat

Jeg havde tænkt på en lille forlænget weekend. Bare mig. På opdagelse og farten igen. Efter 1½ måned samme sted i rammerne af det efterhånden tilpassede familieliv, var det på tide at gøre noget andet. Og lad mig bare være ærlig... Mackay har ikke meget mere at byde på.

Min vindunderlige "familie" har vist mig alle strande og alle de smukke naturomgivelser. Jeg har udforsket det minimale danse-miljø og jeg har oplevet en af de større byer 4-5 timer nordpå. Jeg bor 1½ times kørsel fra Great Barrier Reef og et område med smukke strande og andre rejsende - det ville være fjollet ikke, at besøge det.

OM DITTEMARIA SØNDERGARRD

Jeg er yogainstruktør, massør og clairvoyant vejleder med hang til mennesker. Jeg er evigt nysgerrig og søgende. Jeg skriver mine klummer ud fra mine egne oplevelser og eget liv.
Jeg har ikke opskriften på livet, kærligheden eller den flade mave. Og jeg tror ikke der findes en. Vi er alle lidt forskelligt indrettet, og må finde den vej, der passer os. Lade os inspirere af hinandens erfaringer.

Her kan du følge lidt af mine tanker og erfaringer.


Se mere på dittemarias.dk (blogs)
eller på powerboost.dk (yoga)


Men, men og men...
Det er dyrt at komme herop, når man ikke er i bil (jeg har i en alder af påtrængende 34 ikke noget kørekort). Det er dyrt at bo her, hvis man ikke er til 8 personers sovesal. Og jeg følte ærlig talt ikke, jeg havde råd til det. Alle mine venner i Mackay har rådet mig til at tage hertil og lader til at mene, det er obligatorisk, når man befinder sig så tæt på. Men jeg havde næsten opgivet det, grundet finanserne.

Meant to be...?
Onsdag møder jeg en ny veninde. Hun er fyr og flamme for, at jeg kommer af sted. Jeg forklarede hende situationen og sagde, jeg ikke troede det blev i denne omgang. Fredag morgen får jeg en besked fra hende. "Min ven Adam kører derop lørdag morgen, han tager dig med - no charge. Jeg henter dig mandag eller tirsdag aften".
Hvad?? Effektiv og engageret ny veninde, jeg har fået mig. Jeg mener, jeg ville gerne af sted og opleve det. Det har absolut trukket i mig - men jeg havde sluppet idéen igen. Pludselig dukker hun op og er mere opsat på at få mig af sted, end jeg selv var. Jeg måtte bare grine og tænke, jamen, så er det virkelig meningen, jeg skal derop.

Har han glemt mig?
Min kørelejlighed dukker ikke op til aftalt tid. Inderst inde vidste jeg godt, han bare var forsinket, men der var en del af mig, der rent faktisk håbede på, han havde glemt mig. Den del af mig, der krummer tæer og bider tænderne sammen, hver eneste gang jeg er i gang med at bevæge mig ud af min komfortzone.

Jeg er strand-pige! Jeg elsker stranden. Jeg elsker vandet. Det gør vidundere på mig, og kan rense krop, sind og sjæl hurtigere end så meget andet. Min destination er fantastiske strande omkring Great Barrier Reef, og der sidder jeg og rent faktisk håber, at min kørelejlighed har glemt mig. Helt skørt. Eller er det?

Det trygge og velkendte...
... er som oftest grunden til, vi gerne taler om alle de ting, vi gerne vil - men sjældent kommer til det. Nogle får et mindre adrenalin rus af at bevæge sig ud af deres komfortzone. Jeg føler, det er så skræmmende og grænseoverskridende hver eneste gang. Men jeg har aldrig bevæget mig ud af boblen, og fortrudt det. Der har altid været en mening med galskaben, og jeg har udviklet mig, fået fantastiske oplevelser, mødt nogle gode mennesker og/eller lært af det. Alligevel tricker min hjerne mig, og jeg begynder at finde smuthuller for at undgå, at bevæge mig væk fra dét, jeg kender til. Og det er uanset om den velkendte situation er god eller skidt for mig.

Jeg forstår...
Så jeg forstår så inderligt alle dem, der taler så meget om at skifte job eller karriere, sælge det hele og rejse, studere en fritidsinteresse eller starte en ny, sidder fast i et forhold og ikke kommer videre. Jeg forstår, hvordan det hurtigt kan blive ved snakken. Og jeg kender ALLE undskyldningerne.

Hvis det ikke var af en ung alder af snigende 34, ville jeg sige, jeg havde opfundet halvdelen af undskyldningerne - mindst. Og jeg ville virkelig gerne kunne give en opskrift på den lette 30 minutters løsning - men det kan jeg ikke. Min eneste løsning tager kun ganske få minutter, til gengæld kræver den mod og vilje til at smide alle "hvad-nu-hvis'er" og "men'er" på hylden.

Bid tænderne sammen, mærk suset af det usikre og nye i maven. Men vid at du er modig, og gør det sjælen kalder på. Det, du inderst inde ved, er det bedste for dig.







Læs alt om