Jul: Få juridisk rådgivning i juledagene

Penge er kun papir .. eller hvad? Læs sidste nyt fra juraekspert Marianne Venø

Selvom det kan føles som om, at hele verden er stoppet op og fejrer jul, s kåan der stadig opstå akut behov for juridisk rådgivning. F.eks hvis I finder ud af, at I skal skilles, bliver smidt ud af jeres lejlighed til nytår eller andet. Se her, hvor du kan få hjælp.

Tirsdag d. 23. december 2014 - af Juraekspert, mediator og sexolog Marianne Venøe, foto: Privat og All Over

Jeg hører tit, at alle jurister og advokater er så dyre, så dyre, og ingen af dem er til at få fat i efter almindelig kontortids ophør og slet ikke i feriedagene.

Jeg kender faktisk en del jurister og advokater, der er at træffe nu her i julen fx.

Får du fx brug for gratis retshjælp, så holder de fleste retshjælpe og advokatvagter åben helt frem til juleaften. Du kan som regel finde deres telefonnumre, mailadresser og fysiske adresser i lokalavisen, enten i den trykte udgave eller på nettet.

 

OM MARIANNE VENØ

Marianne skriver om at turde komme ud over rampen, at give slip på tryghedsnarkomanen, at turde lege, at livet godt en gang imellem må være lidt farligt - med udgangspunkt i hendes personlige erfaringer og hendes uddannelse indenfor jura, sexologi og medicin.

Marianne har arbejdet med mennesker de sidste 20 år som juridisk gældsrådgiver, mediator og sexolog. Marianne er grundlægger af Dit Minde - sæt personligt præg på livets afslutning. Marianne er medlem af Dansk Sexologforening og læser jura på Københavns Universitet.

Du kan se mere om Marianne på hendes hjemmeside Juraekspert.dk
 

Hjælp ved fogedretten
Jeg ved godt, at rigtigt mange vælger at kontakte en juridisk rådgiver i allersidste øjeblik og her kan det være svært at nå at give juridisk rådgivning.
Hvis du står til at blive smidt ud af en lejlighed her til nytår, så sørg for at søge gratis juridisk rådgivning i tide, da der kan være hjælp at hente. Nogle gange kan du også ringe til retten og få vejledning, hvis din sag er endt i Fogedretten.

Der er også de gratis gældsrådgivninger. Her skal du som regel have en tid på forhånd, men måske er det også nu her inden jul , at du skal bestille tiden, så du kan få kigget på din økonomi efter jul og fejre julen lige så stille og roligt med din familie? Det er i hvert fald min erfaring, at de fleste får mere ro, når der er ringet og aftalt en tid. Gratis gældsrådgivninger finder du fx. hos KFUM og Forbrugerrådet.

Hjælp, hvis du skal skilles
Hvis du nu havner i en situation med, at du skal skilles. Det er der desværre mulighed for i juledagene. Det er her, de fleste bliver enige om at blive skilt, så kig Statsforvaltningens hjemmeside igennem. Der er flere blanketter, som du selv kan printe ud enten derhjemme eller på biblioteket.

Lad være med at lave nogle aftaler på egen hånd, da jeg ofte ser, at enten far eller mor pludseligt har en helt anden indstilling end det aftalte, og det er heller ikke sikkert, at jeres aftale overholder loven eller praksis i Statsforvaltningen.

Kommer du pludseligt i tanke om, at du egentligt lige skal nå at skrive et testamente - det har jeg lige hjulpet en person med i sidste øjeblik, så findes der en vejledning på www.domstol.dk, og der kan du også finde vejledning om rigtigt mange andre retsområder.

Ring, hvis du har behov
Pas på med at lade dig presse til at indgå aftaler i det hele taget. Vent til du har talt med nogle og sæt ikke din underskrift på noget, som du vil fraråde andre at sætte deres underskrift på.

Dette er en kort og hurtig opsummering af, hvad du selv kan gøre, hvis du kommer i umiddelbare problemer i julen, selvom jeg naturligvis ville ønske, at det var anderledes.

Går det helt galt, er du velkommen til at ringe. Det er dog ikke sikkert, at jeg tager telefonen alle dagene. Jeg kan dog ikke love dig gratis rådgivning, som i retshjælpene og gældsrådgivningerne.

Pas godt på jer selv og hinanden derude.
Marianne Venø

Cand. jur.
Mobil 60 66 06 62
Mail: info@juraekspert.dk

PS: Ved du, at jeg trækker lod hver måned om et årskort til en forlystelse for 2 personer for alle tilmeldte af mit nyhedsbrev? Du kan tilmelde dig lige her!

 

Mailcoaching af Kisser Paludan
Læs mere
HER!

 

 

 

 

 

Læs alt om

Jul